Access

Thyssen Krupp, Rottweil (D)

Testtårn i Rottweil – verdens første wireløse elevatorsystem

Flere og flere flytter fra landdistrikterne til byen, og frem til 2050 vil over 70 % af verdens befolkning bo i byer. Ifølge en rapport fra McKinsey Global Institute vil etagearealet i bygningerne alene af den grund stige med ca. 85 % inden 2025 og give os en af vor tids største udfordringer: Hvordan får man alle mennesker så effektivt, hurtigt, sikkert og komfortabelt som muligt fra A til B? Løsningerne opstår i Rottweil – i Thyssenkrupps nye testtårn.

Den officielle forskning i tårnet er netop begyndt. I Rottweil udvikles og certificeres fremtidens elevatorinnovationer til verdens storbyer. "Med testtårnet har Thyssenkrupp et af de mest moderne forskningscentre for elevatorteknologi, og sammen med vores teknologipark i Neuhausen opstår der et innovationsværksted for urban mobilitet her i regionen", siger Andreas Schierenbeck, administrerende direktør for Thyssenkrupp Elevator.

Fremtidsteknologierne, der testes i Rottweil, er især den nyeste generation af elevatorer, de såkaldte MULTI. I testtårnet skal der være tre af de tolv tårnskakter til det nye MULTI-elevatorsystem. Den magnetiske svæveteknologi fra Transrapid anvendes som drivkraft. Der er mange fordele ved dette: På grund af den wireløse konstruktion kan der køre flere elevatorkabiner i én elevatorskakt. Det øger transportkapaciteten i en skakt med op til 50 % og halverer samtidig elevatorens pladsbehov i bygningen. Det gør elevatorerne i stand til at bevæge sig både sidelæns og uden begrænsninger i højden, hvilket muliggør en hidtil uset arkitektur af bygningerne.

Et superlativt mammutprojekt

- I alt blev der monteret 15.000 m³ beton og 2.500 ton stål
- 30.000 m³ udgravningsmateriale er blevet flyttet
- Det svarer omtrent til vægten af 60 millioner fyldte vandflasker
- På grundarealet på i alt 10.000 kvm er der plads til 50 tennisbaner
- Tårnet vejer 40.000 ton. Ligeså meget som i alt 8.000 afrikanske elefanter
- Thyssenkrupp Elevator investerer i alt 40 millioner euro i forskningsinstitutionen
- Testskaktene til elevatortesttårnet er i alt 2,1 km lange
- Trappeopgangen har over 1.500 trin. Den uofficielle rekord i testtårnets trappegang (start ved -32 meter, mål ved 232 meter) er i øjeblikket omkring 15 minutter

Testtårnet bliver Thyssenkrupps prestigeprojekt.
ANDREAS SCHIERENBECK, Vorstandsvorsitzender Thyssenkrupp Elevator