turnkey

Med vores turnkey-service får du en fuld byggeentreprise-løsning med koordinering og projektstyring af samtlige opgaver. Vi står for alt i forbindelse med renovering og modning af lokaler, montering af inventar og håndværksarbejde. Du lader os tage hånd om renoveringen af din nye butik fra start til slut, og imens kan du fokusere på det, der er vigtigt for dig – og ikke mindst hvordan butiksåbningen skal fejres!

Er dine lokaler ikke indflytningsklar?

Så lad os demontere og rive ned. Vi har indgående erfaring med nedtagning af alle former for butiksinventar, herunder inventarmoduler og indretningselementer. Demontering foregår nænsomt så evt. genanvendelse eller ombygning af inventar kan nedbringe dine omkostninger til ny butiksindretning og mindske miljøbelastningen ved fremstilling af nye elementer.    

Vi sikrer de rigtige myndighedsgodkendelser og byggetilladelser

Dit projekt skal ikke forsinkes af papirarbejde. Hos Wanzl Nordic kender vi de lokale myndighedskrav ned til mindste detalje, og dermed sikrer vi, at dine byggeplaner overholder lokalplanen, brandregulativer m.m. 

Det er altid ”en del pakken”, når du bestiller vores vores turnkey-løsning, at vi hjælper med at udfærdige byggetegninger til myndighedsgodkendelser og ansøge om byggetilladelser. 

Butiksinventar: Vi sørger for al montering

Gulv, belysning, el, netværk, vvs, køl, varme, folie, skiltning, hylder, diske, vægge, reoler, entrésystemer, varesikring – vores etableringskonsulenter tager hånd om alt, enten via egne montører eller vores store netværk af håndværkere og samarbejdspartnere, der alle har speciale i butiksetablering, montering og udrul.

Wanzl Nordic har mere end 70 års erfaring i at levere butiksinventar – helt fra det enkelte salgsdisplay til turnkey-løsningen med indretning fra tomme lokaler til færdig butik.

Projektledelse og logistik

Ethvert byggeprojekt kræver sin planlægning. Vi udarbejder en specificeret projektplan med milepæle for alle processer og godkendelsesfaser og styrer projektet fra start til slut. Du holdes løbende opdateret og slipper for at bekymre dig om budget, forsinkelser, leverandører og tidsplaner. Vi giver dig nøglen til din nye butik i tide – klar til butiksåbning på aftalt dato.