Retail

Rayher (D)

Displays – vejen til serieproduktion

Man har kun én mulighed for at gøre et godt førstehåndsindtryk.

For kunderne er få sekunder om at beslutte sig for de fleste køb i selve butikken*. Derfor har varerne brug for salgsfremmende displays med tiltrækningskraft og oplevelsesværdi, ligesom det nye Rayher Shop-system. Til Europas førende forhandler af hobby- og håndarbejdsartikler udviklede Wanzl et innovativt displaysystem til iøjnefaldende præsentationer af farverne "DecoArt" til hobby- og maleaktiviteter. Det modulopbyggede display med ni hylder, der kan monteres på flere forskellige måder, og elementer, der kan indsættes fleksibelt, giver maksimal plads til varepræsentation på et lille salgsareal – et vigtigt argument for de ofte små specialbutikker, der sælger hobby- og håndarbejdsartikler

I de første intense kontakter identificerede Wanzl kundens præcise krav

Det viste sig hurtigt, at der var et ønske om et unikt butikssystem: Mange varer præsenteret salgsfremmende på lidt plads, først og fremmest fritstående løsninger med fleksible ombygningsmuligheder, mulighed for integration i Tego-systemer samt i eksisterende reoler og for variabel ombygning til perforeret metalgitter med blistervarer og et unikt design. I den efterfølgende udviklingsfase implementerede Wanzl disse ønsker: Efter fire uger blev der præsenteret håndskitser samt seks prøvereoler. Udviklingsprocessen omfattede også udførlige kontroller og testning af reolernes stabilitet i egne testfaciliteter under de mest ugunstige belastningsforhold samt en visuel kontrol og en godkendelsestest. Først efter testernes godkendelse skete den første præsentation hos kunden: Rayher startede straks den praktiske test og præsenterede butikssystemet på de interne ordredage for udenlandske importører, spurgte sit salgspersonale og præsenterede det nye display på fagmesser. Tilbagemeldingerne var opmuntrende: Rayher butikssystemet blev serieproduceret efter en ny, fælles løsning til temaskiltning og skabelse af ekstra opbevaringsplads.

*Point of Purchase Advertising International (POPAI) & Group Nymphenburg, 2007 

Rayher Hobby

Virksomheden er i dag en af de førende leverandører til hobby- og håndarbejdebranchen. Fra fabrikken i Laupheim i Baden- Württemberg bliver mere end 7.000 hobbyforhandlere i hele Europa forsynet med Rayher Hobby-produkter. Rayher Hobby

Praktisk erfaring

I et år er Deco Art-farveprogrammet at finde i Rayhers specialbutik "Hobbykunst" i Ulm , hvor det præsenteres på seks meter i Rayher-butikssystemet.

Hvordan har kunderne taget imod butikssystemet?

Meget positivt, da varen præsenteres overskueligt. Butikssystemet forklarer så at sige selv udbuddet ved hjælp af den tydelige struktur og den overskuelige varesortering samt den tiltalende præsentation, som allerede på afstand tiltrækker kundernes opmærksomhed. Vi lægger helt klart mærke til en forhøjelse af omsætningen.

Hvordan vurderer du butikssystemets håndtering?

De enkelte hyldeskuffer kan trækkes ud og genopfyldes bagfra. Det kan klares nemt og hurtigt. Også ombygninger, f.eks. i forbindelse med opfyldning af sæsonvarer, kan gennemføres med få håndevendinger i butikssystemet.

Fleksibilitet: Grundstellet kan både bruges til opstilling op ad væggen og midt i rummet og fås i to forskellige højder med modulær opbygning. Opstilling og nedtagning kan klares uden værktøj