Retail

Marks & Spencer (GB)

Flagship store i Olympic Retail Centre

Naturlighedens nye charme - Marks & Spencers byder på en helt ny shoppingoplevelse i deres Food Hall i nærheden af den olympiske landsby.

Det britiske handelshus Marks & Spencer har lanceret et helt nyt og bevidst naturligt look til sine Food Halls.

For første gang blev det implementeret i den nye flagship store, der åbnede i Olympic Retail Centre Stratford i det østlige London. Kunden oplever den nye Food Hall som varmere, mere indbydende og mere naturlig. Teresa Clark, der er designchef hos M&S, er sikker på, at det nye look underforstået vil blive associeret med virksomhedens mission om bæredygtig ageren og shopping, "Plan A", der her kommer til udtryk i en "visuelt mere interessant og engageret" shoppingoplevelse. Brugen af træ i reolområdet fremhæver de tørre og friske produkters kvalitet og naturlige oprindelse og giver samtidig en fornemmelse af, at de præsenterede varer er friske og i topkvalitet. "Takket være samarbejdet med Wanzl butiksindretning er vi i stand til at udnytte det gennemprøvede trådreolsystem yderligere og supplere med træelementer, som på grund af deres retro-look giver salgslokalet en varmere og mere naturlig atmosfære", forklarer Teresa Clark.

Clive Jury, der fulgte projektet for Wanzl UK, bemærker, at den nye løsning virker autentisk rustik takket være dens udtryk, der ikke minder om serieproduktion.

"Derved opstår der en følelse af holistisk, landlig livskvalitet i Food Hall. Og det afspejler på mange måder salgsstilen for fødevarer på det europæiske kontinent. Man satser på en naturlig præsentation for at understrege madens friskhed og kvalitet." Clive Jury forklarer, at den store visuelle ændring skyldes brugen af træ til bagvægge og kanter. "Derudover har vi vist, at Wanzl er i stand til at udvikle og levere ekstraordinære reolløsninger, der giver en unik shoppingoplevelse i butikken."

Dette omfatter:

  • et lavere, trappeformet præsentationsmøbel til blomster og planter bestående af planker af naturtræ på en sort stålramme og med galvaniserede blomsterspande;
  • et display til urter i potter, der minder om en gammel æblekasse af træ med rustik skrift, er placeret på en sort ramme og skaber dermed en "garden shop-oplevelse";
  • En bagværkspræsentation, der med hylderne af træ, flettede kurve og præsentationen af håndværkerbrød på bagepapir minder om et boulangeri.

Brugen af kridttavler til priser og informationer om produkterne minder ligeledes om indkøb på et marked. M&S Stratford-butikken i den olympiske landsby er det første af 16 butikker i Storbritannien, der har ombygget sin Food Hall efter det nye koncept.
Clive Jury: "De næste 15 butikker vil både indeholde elementer lånt fra den nye London-butik og bibeholde gennemprøvede elementer. Fordelen er indlysende: Kunden får en ny, naturlig shoppingoplevelse i de vante omgivelser."