At Rudolf Wanzl var en iværksætter med fremsyn, havde han i årtier bevist på imponerende vis. Hans motto lød: "Alt, hvad der bliver tjent, investerer vi i jord, sten, muld." I overensstemmelse med dette princip blev der tre måneder før murens fald, i juli 1989, taget det første spadestik til fabrik 4, et stort projekt med enorme dimensioner. Lykken stod den kække Rudolf Wanzl bi: I oktober 1990, samtidig med den tyske genforening, åbnede fabrikken med en ny speditionsafdeling og udvidede produktionsområder. Der var dog ikke meget tid til at fejre, for behovet for indkøbsvogne og butikselementer var enormt i de nye forbundsstater. Supermarkeder skød op af jorden som paddehatte, i begyndelsen ofte provisorisk: På grønne enge blev der etableret teltkonstruktioner, der skulle fungere som indkøbsbutikker, der blev bygget kassediske på paller, og alle de nye butikker blev udstyret med mange indkøbsvogne.

Endelig fik folk i det østlige Tyskland alt det, der for længst var blevet en vane i vesten. For at kunne levere til tiden hed det hos Wanzl: "Alle mand på båndet!" Søndage blev til arbejdsdage, og administrative medarbejdere blev til flittige hjælpere i produktionen. Og flere salgsrepræsentanter måtte yde en indsats ved transportbåndet, så alle de indgåede aftaler kunne opfyldes. Her mødte de dog ingen mindre end selve virksomhedsejerne. Alle var med til at pakke! Heldigvis var der rigelig plads i de nye haller, og der var tilstrækkelige ressourcer til at kunne levere alle ordrer til tiden og i den sædvanlige Wanzl-kvalitet. Virksomhedsgrundlæggerens fremsyn, det rigtige tidspunkt og medarbejdernes solidaritet over flere måneder gjorde, at Wanzls markedsandele voksede støt i årene efter murens fald. Antallet af medarbejdere og omsætningen steg hurtigt, og Wanzl etablerede sig som en af regionens største arbejdsgivere.