Da Rudolf Wanzl senior den 5. maj 1947 startede sin egen virksomhed, lød firmabetegnelsen i handelsregisteret "Værksted for vægtbyggeri og reparationsydelser". Det var en klog beslutning, for dengang sikrede den direkte kontakt med kunderne, der overvejende var slagterbutikker, billige fødevarer til familien, der skulle brødfødes. Mens de store vægtproducenter i stigende grad gjorde det sværere for de små og stadig unge virksomheder at klare sig, skyldtes det et heldigt tilfælde, at familien uden problemer kunne skifte til et helt nyt og uudnyttet forretningsområde. NCR Nationalregistrierkassengesellschaft i Augsburg ledte efter en leverandør, der skulle fremstille indkøbskurve af metal til et prøve-supermarked.
NCR-direktøren Wegner satte sin lid til Rudolf Wanzl junior, som han i kort tid endda ansatte i virksomheden. Men Rudolf Wanzl følte, at han ikke var født til at være ansat i en virksomhed. Alligevel fandt Rudolf en mentor i direktør Wegner, som ud over denne første ordre skabte mange nye, vigtige forretningsforbindelser for ham og vækkede hans store interesse for selvbetjeningsforretningen. På en rejse til USA, der ligeledes blev muliggjort af direktør Wegner, blev Rudolf endegyldigt smittet med "supermarkeds- og discountvirussen". Da han kom hjem til Leipheim begyndte han straks at fokusere på at designe og fremstille funktionelle indkøbskurve og indkøbsvogne af høj kvalitet. Rudolf havde derfor på et tidligt tidspunkt vovet at gå væk fra vægtproduktionen for at fremstille vogne. Fra vægte til vogne - og det kom der en global aktør ud af...