10
Sep
Generelt

Fremtidens detailhandel

3 konkrete forslag til at forbedre købsoplevelsen i dine butikker

Den moderne forbruger forventer en gnidningsfri og effektiv købsoplevelse. På samme tid stiger efterspørgslen på butikker, der kan tilbyde kvalitet, god service og løsninger, der tager hensyn til miljøet.

Med andre ord handler fremtidens detailhandel om at skabe en oplevelse, der går ud over det traditionelle salg. I dette blogindlæg præsenterer vi tre forslag til aktiviteter og services, der kan forbedre købsoplevelsen i din butik.

1. Skab rum til test og rådgivning

Når forbrugerne kan røre, prøve og opleve et produkt, bliver de mere tilbøjelige til at købe det. Du kender det selv. Du vil teste sofaen, før du bestiller den hjem. Ligesom du vil køre en tur i bilen, før du køber den. Det er simpelthen med til at øge vores tillid og købelyst.

Derfor er det også oplagt for langt flere dele af detailhandlen at integrere testmuligheder i deres butikker. I dagligvareforretninger kan det være i form af smagsprøver på lokale råvarer eller teststationer for køkkenudstyr. Mens det i tømmerhandlen kan være test af værktøj og maskiner.

Det kan også være personlig rådgivning og vejledning, hvor kunderne får mulighed for at drøfte deres behov med en specialist på området.

Vores team af designere har bred erfaring med at skabe rum, der optimerer mødet mellem kunde og personale – og skaber den ekstra gode kundeoplevelse, som kan mærkes og huskes. Her er eksempler fra forskellige brancher til inspiration.

  • Overbeviser
  • Skaber tillid
  • Nemt at integrere
2. Fremhæv dine kvalitetsprodukter 

Selvforkælelse og hverdagsluksus er nøgleord inden for forbrugertrends. Selvom prisen er vigtig, er forbrugerne villige til at bruge flere penge på kvalitet. Ifølge PEJ-gruppens forbrugerundersøgelse (2024) vil vi fremover se et øget forbrug inden for sundhed og velvære.

Særligt dagligvareforretningerne bør imødekomme denne udvikling i deres butiksindretning. Med vores YourTable® og YourTable® Fresh serier, er det nemt at fremhæve kvalitet, økologi og lokale råvarer på en indbydende måde. De forskellige displays er både udviklet til tør- og kølevare.

  • Kvalitetsstempel
  • Overbeviser
  • Nemt at integrere
3. Tilbyd reparationsservices – og hjælp med at forlænge levetiden

Forbrugernes stigende krav til løsninger, der har en mindre påvirkning på miljøet, kan mærkes i detailhandlen. Og bæredygtighed er i den grad et konkurrenceparameter, der bør tænkes ind i butikskonceptet og indretningen.

Sælger du eksempelvis tøj eller elektronik, kan du med fordel tilbyde reparation af defekte varer direkte i butikken og dermed hjælpe kunderne med at forlænge levetiden på deres produkter. For nogle varegrupper kan upcycling-workshops eller -områder også være en oplagt mulighed.

Hvis du overvejer at integrere reparationsservices i dine butikker, er det vigtigt allerede fra start at tænke over, hvor og hvordan du får skabt det optimale rum til aktiviteten. Så det både fungerer funktionelt og visuelt – og passer ind i det eksisterende butikskoncept.

Vores designafdeling har mange års erfaring med butiksindretning og ved, hvad der skal til for at skabe indbydende, fleksible og funktionelle rum, der understøtter butikkens profil. Hvad enten det er en helt ny butik eller et afgrænset område som her. Læs mere om, hvordan vi arbejder med design.

  • God kundeservice
  • Udviser miljømæssig ansvarlig
  • Kan tilpasses de fleste butikker
Gør plads til ekstra services med selvbetjeningskasser

Vil du forbedre købsoplevelsen i din butik, er selvbetjeningskasser ofte en god start. Det er en løsning, der både sikrer en smidig købsoplevelse for kunderne, skaber luft til nye aktiviteter i butikken, og samtidig giver personalet mulighed for at bruge mere tid på rådgivning og service. Ved at kombinere formater, kan du imødekomme flere af kundernes forskellige behov.

Du kan få indblik i de mange muligheder i selvbetjeningsløsninger og se, hvordan nogle af de store internationale retailere, vi samarbejder med, har gjort i blogindlægget om selvbetjening som en nøgle til at imødekomme behovet for convenience i retail.

Vil du vide mere?

Kontakt: Rene Kølerfeldt Hansen, rene.hansen@wanzl.com eller +45 27 775 247

  • Se eksempler på retailkoncepter her.
  • Læs mere om butiksdesign som et vigtigt konkurrenceparameter.
  • Få et overblik over mulighederne inden for friskvaredisplays.