Airport

Warszawa Lufthavn (PL)

Transportabel

Siden slutningen af 2008 har fire "Airport Scootere" fra Wanzl understøttet bagagevognstransporten i Warszawas Frédéric Chopin-lufthavn. Piotr Małetko, Manager Handling Department for Polish Airports State Enterprise (PPL), fortæller om brugen af "Airport Scooter".

I oktober 2008 leverede Wanzl den første "Airport Scooter" til Warszawas lufthavn. Hvad skete der så? Piotr Małetko: Vi brugte de næste par uger på at teste "Airport Scooter"-løbehjulet i daglig brug. Vi ville nemlig gerne vide, om det nye transportsystem opfyldte kravene i Warszawas lufthavn. Vi var især opmærksomme på funktionaliteten og en målbar rentabilitet i forbindelse med den kombinerede transport af bagagetransportvognene. For i spidsbelastningsperioder tæller vi trods alt op til 34 ankomster og afgange i timen i de to terminaler i Frédéric Chopin-lufthavnen. Hvad var PPL's konklusioner? Efter kort tid vidste vi, at "Airport Scooter" opfyldte vores forventninger fuldt ud: Vores medarbejdere kunne optimere leveringen af bagagetransportvognene til tiden, selv i spidsbelastningsperioder med mange flypassagerer.

 

Den hurtige vogntransport mellem parkeringsområderne og terminalerne fungerede upåklageligt. Med "Airport Scooter" kunne vi så at sige forkorte "reaktionstiden" for levering af vogne, præcist afstemt i forhold til flyveplanen. Samtidig optimerer "Airport Scooter" bemandingen med personale. I dag bruger vi fire "Airport Scooter"-løbehjul i vores terminaler. På PPL's vegne kan jeg sige: Vi er lige så tilfredse med "Airport Scooter" som med den professionelle service, som Wanzl har tilbudt os i alle faser af samarbejdet.

Hvordan vurderer dine medarbejdere "Airport Scooter"? Vores medarbejdere synes, det nye transportsystem er nemt at håndtere og nemt at styre og manøvrere. I øvrigt viser vores passagerer også interesse for denne innovation – nogle vil endda gerne se "Airport Scooter" tæt på. Derfor finder vi sikkerhedsudstyret virkelig fornuftigt: Når "Airport Scooter" begynder at bevæge sig, aktiveres de tydeligt synlige orange advarselsblink automatisk."