1
Mar
Access

Den berømte musikforening, Musikverein Wien, får ny adgangsløsning

Wanzl udstyrer Musikverein Wien med Galaxyporte til indgangen for medarbejdere og kunstnere

© Musikverein/Mario Graf

Musikverein Wien er kendt over hele verden som et traditionsrigt koncerthus og som hjemsted for Wiens mest kendte orkestre. Internationale førsteklasses kunstnere gæster også regelmæssigt koncerthuset. På Karlsplatz, ikke langt fra Wiens imponerende pragtboulevard, Ringstraße, ligger bygningen, som blev bygget af Theophil Hansen i historicistisk stil i 1870. Fra den store, rigt udsmykkede "Goldener Saal" (den gyldne sal) i Musikverein transmitteres Wienerfilharmonikernes berømte nytårskoncert hvert år. Flere hundrede mennesker besøger hver dag Musikverein, og den er åben 365 dage om året. For at sikre, at adgangen foregår på en sikker og kontrolleret måde, er medarbejder- og kunstnerindgangen blevet udstyret med adgangsanlægget Galaxyport fra Access Solutions-eksperten Wanzl.

Større sikkerhed for Musikverein

Musikverein afholder omkring 500 koncerter om året. Takket være et førsteklasses program bliver Musikverein anset som centrum for Wiens musikkultur og tiltrækker kendere af både klassisk og moderne musik fra hele verden. Hver dag afholdes der prøver og koncerter i Musikverein, så der er mange mennesker, der går ind og ud af bygningen. "Efter en intern sikkerhedsevaluering blev det besluttet, at der var behov for bedre adgangskontrol og større sikkerhed – ikke kun ved hovedindgangen for koncertgæsterne. Sideindgangen, der især er tiltænkt medarbejdere og kunstnere, er nu udstyret med et elektronisk adgangskontrolsystem fra Wanzl", fortæller Mag. Renate Futterknecht, kommerciel direktør for Musikverein Wien. Daniel Elsner, ansvarlig projektleder hos Wanzl Østrig, fortsætter: "De to Galaxyporte fra Wanzl gør det muligt at give både praktisk og sikker adgang til huset samt en kontrolleret check-out, når bygningen forlades."

© Musikverein/Mario Graf

Nem og diskret adgangsløsning

En transparent svingarm i ESG-glas samt en slank søjle i rustfrit stål med antracitgrå coating – Galaxyports diskrete, moderne design er integreret elegant i indgangsområdet til Musikverein. "Hele systemet, der består af 2 gennemgange, blev designet efter Musikvereins specifikke behov. Trods de trange pladsforhold sørger to forskellige indgangsbredder for rigtig god tilgængelighed", forklarer Daniel Elsner om adgangsløsningen. Den LED-belyste svingarm angiver drifts- og frigivelsestilstand. Svingarmene åbner i begge retninger, og åbningsretningen registreres via separate, foranstillede scanningssøjler. Hver medarbejder i huset har eget RFID-kort, der giver adgang til at komme ind eller ud via anlægget. En portner giver kunstnere og besøgende adgang til bygningen via en betjeningspult eller trådløs fjernbetjening. "Det var et krav, at anlægget både skulle fremstå helt enkelt, og at designet samtidig skulle være selvforklarende. Hver passage er derfor udstyret med separate, foranstillede RFID-scanningssøjler. De bekymringer, vi først havde som følge af de ændrede forhold, forsvandt hurtigt takket være brugervenligheden og den større sikkerhed", siger Renate Futterknecht.

Konstruktion og montering ifølge kundens specifikationer

Hele projektet strakte sig over ca. 1 år fra den første henvendelse fra Musikverein til aflevering af det færdiginstallerede anlæg. Det tværnationale team fra Wanzl i Østrig og Tyskland, der var involveret i projektet, sørgede ikke kun for, at anlægget blev konstrueret efter kundens specifikke ønsker, men monterede det også på stedet. "Det krævede ombygninger af den underliggende konstruktion samt udsparinger i vægge og i portnerlogen. Udfordringen i den forbindelse var, at monteringen skulle foregå, mens der blev gennemført prøver og koncerter, hvilket vores team naturligvis tog hensyn til", siger Daniel Elsner. Kriterierne design, funktionalitet, en kundespecifik løsning, professionel udførelse og service var udslagsgivende for, at Musikverein Wien valgte Wanzl. "En effektiv arbejdsindsats på stedet, hensyntagen til vores specifikke krav samt produktets kvalitet overbeviste os om, at Wanzl var det rette valg", siger Renate Futterknecht.