Retail

Rewe, München Westkreuz (D)

Første Rewe-center i Bayern

REWE-centret ved Münchner Westkreuz er den første REWE-butik i centerformat i Bayern – og med en række innovationer skiller det sig markant ud. Det mest iøjnefaldende er de såkaldte nydelsesøer, der er fordelt over hele arealet. De skiller sig meget ud, fra loftet og ned til gulvet. Disse nydelsesøer er yderst velegnede til at præsentere vertikale sortimenter, f.eks. oliven og vin eller antipasti og pasta. Wanzl Ladenbau, der har stået for næsten hele planlægningen og implementeringen af butikken, har også planlagt øerne som kommunikationssteder. Her kan butikkens personale eller en leverandør også tilbyde kunderne varer. Der er ikke noget papdisplay, der ødelægget looket eller skaber afstand ud fra kundens synspunkt. Dialogen kan foregå uformelt og i øjenhøjde.

Nydelsesøerne bidrager til at gennemføre mottoet: "Udforsk – oplev – nyd" i den 2.600 kvm store butik. Naturligvis er de friske varer, som REWE Center scorer point med, også et afgørende element. Wanzl Ladenbau har derfor ved planlægningen lagt vægt på en holistisk, optisk effektfuld fremhævelse af områderne med friske varer: Loftselementer, billeder i stort format, stærke farver og forskellige gulvbelægninger skal tiltrække kunderne. Men kundernes lyst til at gå på opdagelse bliver vækket tidligere: Butikken ligger på første etage. Opgangen over rulletrappen vækker allerede kundernes nysgerrighed.

Rent bygningsmæssigt er indgangen fremhævet af en oplyst port i REWE-design, placeret på første etage tværs over indgangen. Her er den store gastronomiafdeling med en stærk farvekontrast, og som et ekstra servicetilbud er der også et rejsebureau. Dette er også et af de tiltag, der ses inde i supermarkedet: Med mottoet "Mere fra REWE" tilstræber virksomheden at øge kundernes loyalitet og præsenterer sig også som rejseoperatør. Det er muligt at booke en rejse i rejsebureauet få meter væk.

Den helhedsorienterede tilgang fra Wanzl Ladenbau omfattede i løbet af projektet også analyser af og anbefalinger fra de potentielle målgrupper. REWE-butikkens hovedmålsætning er at virke indbydende for alle relevante målgrupper, såsom pendlere, medarbejdere i de lokale virksomheder og beboerne i området. Den nærliggende S-togstation Westkreuz anvendes af mange pendlere, og de ansatte fra de nærliggende virksomheder udnytter muligheden for at handle i det nye REWE Center i frokostpausen. For at kunne betjene disse målgrupper så komfortabelt som muligt
tilbyder REWE Center ekspreskasser i stort format, hvor kunderne selv scanner deres køb og betaler kontant eller med kort. Dette sænker stresset ved kassen, der først og fremmest opstår under tidspres, og viser, hvor gennemtænkt REWE-centeret sørger for "nydelse" helt frem til kassen.