Telebutikker for velkendte 3
Det danske teleselskab 3 er en del af 3 Group, som desuden har teleselskaber i blandt andet Sverige, Italien, Østrig, England og Irland. Med over halvanden millioner kunder i Danmark, må 3 siges at være et populært valg hos danskerne, når det gælder mobiltelefoni og internet. Som brand er 3 desuden kendte for deres humoristiske reklamer med fængende budskaber og gode tilbud.
I 2015 hjalp Wanzl Nordic 3 med at skabe et inspirerende butikskoncept til deres danske butikker, hvor der er plads til både at udstille telefoner og livsstilsprodukter og som samtidigt lægger op til, at kunderne kan modtage kompetent rådgivning fra personalet.
En inspirerende butiksatmosfære
Vi har hjulpet med:
- Design af butikskoncept, herunder butiksdesign af butikkens layout, atmosfære og visuelle elementer, der skaber en god kundeoplevelse
- Teknisk design og produktion af butiksinventar, herunder udstillingsenheder, hylder og disk
- Installeret butiksinventar og sikret, at alting fungerer optimalt
- Leveret gulv og belysning til butikken, som stemmer overens med det øvrige design og koncept
Butiksdesign, der emmer af god kundeservice
Moderne telebutikker skal både udstille de nyeste produkter inden for mobiltelefoni og alle relaterede livsstilsprodukter. Men i lige så høj grad skal en telebutik danne ramme om den gode serviceoplevelse, hvor kunderne kan føle sig trygge og modtage kvalificeret rådgivning af personalet. Teleselskabet 3’s butikker evner netop dette i kraft af et indbydende butikskoncept med en god opdeling af butiksrummet, hvor både den store mængde fri gulvplads, bløde møbler og inddelingen af varerne skaber god plads til dialogen mellem personale og kunder.
Funktionelt inventar danner rum for et moderne butikskoncept
Vi har udviklet et butiksdesign, som i høj grad kan tilpasses til butikkens behov. I 3’s butikker skulle der være plads til både telefoner, tablets, mobilcovers og diverse andre livsstilsprodukter, eksempelvis de populære elektriske løbehjul. Denne sammensætning af kategorier er desuden helt i tråd med de internationale retail design trends, vi hos Wanzl Nordic ser, hvor butikken både kan rumme varesalg og eksperimentarium. Af samme grund har vi udvalgt butiksinventar, som er multifunktionelt, og dermed kan tilpasses alt efter den individuelle butiks aktuelle behov.