For at gøre forretninger på det afrikanske kontinent skal man ud over tålmodighed og stædighed frem for alt have en stor portion improvisationstalent og vilje til at handle ukonventionelt. Således måtte Wanzl i Sydafrika rydde skepsis af vejen med hensyn til plastindkøbsvognens bæreevne – og det skulle gå hurtigt. Eksportchefen overvejede det ikke længe: Vupti – så landede han i vognen i fuld fart! Egentlig burde dette have været et tilstrækkeligt bevis, med en voksen mand på godt 85 kg, men det var åbenbart ikke nok:
En af de tilstedeværende kunder gjorde straks det samme og følte sig tydeligt godt tilpas i den tyske plastvogn. Der blev ivrigt taget fotos, og kvaliteten af Wanzls indkøbsvogn blev dokumenteret. I dag er denne særlige fremgangsmåde stadig kendt som "indkøbsvogn-TÜV Afrika". Men i andre lande begyndte man også at teste Wanzl-produkterne grundigt, f.eks. i Schweiz: Ingeniører læssede en elefants vægt i en Wanzl-indkøbsvogn og lod den brage mod væggen med 120 km/t. Det kunne den også holde til, ligesom den klarede alle andre belastningstests. Selv et "stuntnummer" kan Wanzl-kvaliteten holde til!