Retail

Specsavers (DK)

Basis- og specialdesignet butiksinventar til Specsavers-butikkerne i Norden

Fast samarbejde med den verdensomspændende optikerkæde

Wanzl Nordic er fast samarbejdspartner, når optikerkæden Specsavers etablerer nye butikker i de nordiske lande. Specsavers, som opererer under navnet Louis Nielsen i Danmark, er en af de tre største optikerkæder i verden med over 1000 butikker i blandt andet England, Spanien, Australien og størstedelen af Norden. Specsavers' værdier omfatter kvalitet, prisvenlige produkter og høj tillid. Derfor har vores leveringsopgave af butiksinventar og butiksindretning hos Specsavers i høj grad handlet om at skabe en behagelig og rolig atmosfære.

Butiksinventar til de nordiske Specsavers-butikker

Vi har hjulpet med:

  • Fast samarbejdspartner ved butiksetableringer i de nordiske lande
  • Leveret specialdesignet butiksinventar til de nordiske butikker og deres point-of-sale-områder
  • Udvalgt materialer og leveret stemningsskabende elementer, som for eksempel blomsterkummer, med fokus på at skabe en tryg og behagelig atmosfære

En velkommende og rolig atmosfære med naturmaterialer

I Wanzl Nordic er vi stolte af at være med til at danne den perfekte ramme om rummet i optikerkædens nordiske butikker, hvor der både er plads til en indbydende og overskuelig udstilling af varerne, samtidigt med at atmosfæren er behagelig og inviterer til kompetent rådgivning. Vores valg af materialer er dermed faldet på træ, bløde møbler og masser af grønne planter, hvilket også matcher det nordiske udtryk.