JYSK: Store concept 3.0 bygger bro mellem online og fysiske butikker
At JYSK er en erhvervssucces i en liga for sig, er på ingen måde breaking news. Men at Wanzl Nordic har været med på rejsen næsten helt fra start, er der nok ikke mange, der er klar over. En leverandørstatus, vi er stolte af.
Der er sket meget siden vi leverede stabelkurve til de første sparsommeligt indrettede butikker, der dengang hed Jysk Sengetøjslager, og til i dag, hvor Wanzl Nordic er totalleverandør og udvikler af JYSKs Store Concept 3.0, der løfter den verdensomspændende bolig- og tekstilkædes butiksoplevelse til nye højder.
Wanzl Nordic har udført en totalrenovering af de fysiske butikker, der nu afspejler JYSKs online profil, hvor man har fokus på kvalitet og skandinavisk design.
Dette er historien om, hvordan pragmatisk tilgang til opgaven med skarpt blik for kundens DNA, sikrede Wanzl Nordic det fortsatte samarbejde med JYSK i hård konkurrence med internationale designbureauer.
Skandinavisk butiksdesign
Skandinavisk kvalitet er et selling point ude i verden, man ikke skal undervurdere. Scandinavian Living har derfor længe været et strategisk sigte i JYSKs markedsføring. Et sigte som en nytænkt butiksindretning skal understøtte, så der dannes bro mellem dét univers, kunderne møder online, og dét, de oplever i de fysiske butikker.
1200+ butiksløsninger
Mange års samarbejde med JYSK har givet os indgående kendskab til det bundsolide købmandskab, der driver det jyske forretningsimperium. En værdifuld indsigt at ha’, når konceptet skal opskaleres til 1200+ butikker og stadig være et godt tilbud. Dét, sammenholdt med vores produktions- og logistiksetup, der er gearet til store udrul, sikrer en gnidningsfri implementering.
“Kvalitet, logistik og udrul er nøglefaktorer i vores samarbejde med Wanzl Nordic"Carsten Nørgreen Weinkouff, Retail Development Director, JYSK Nordic
Opgraderet butiksoplevelse
Den nye skandinaviske atmosfære byder på en inspirerende købsoplevelse med et enkelt og stilrent butiksdesign. Et overskueligt butikslayout med rene linjer og fokus på langt flottere vareeksponering med mulighed for differentieret udstilling af produkter og kategorisektioner med dedikerede showrooms. En stilsikker butiksindretning, der har sikret sammenhæng mellem JYSKs online udtryk og de fysiske butikker.