Access

Det østrigske parlament (AT)

Galaxy Gate 1.1 fra Wanzl sørger for en sikker og hurtig adgangskontrol af parlamentarikere, delegerede og medarbejdere

Efter næsten fem års ombygning og renovering åbnede den østrigske parlamentsbygning i Wien igen sine porte for den parlamentariske aktivitet i begyndelsen af 2023. Det østrigske parlament, også kendt som "Das Hohe Haus", der blev tegnet af arkitekten Theophil Hansen og bygget mellem 1874 og 1883, er en af de vigtigste bygninger på Wiener Ringstraße. Mere end 130 års uafbrudt brug nødvendiggjorde en totalrenovering af den fredede parlamentsbygning, herunder en omfattende modernisering af sikkerhedsteknikken. For at opnå en bedre autentificering af medarbejderne blev hovedindgangen i den forbindelse udstyret med adgangsslusen Galaxy Gate 1.1 fra Access-eksperten Wanzl.

© Parlamentets direktion/Michael Buchner

Hurtig adgang via ansigtsgenkendelse

Flere end 100 personer går dagligt ind i den østrigske parlamentsbygning via hovedindgangen. Iblandt dem er der både medarbejdere og besøgende. Renoveringsplanen omfattede etablering af en "fast lane" for medarbejderne, så de kunne få hurtig og sikker adgang uafhængigt af indgangen for de besøgende. Før i tiden blev adgangen udelukkende styret af sikkerhedspersonalet. "Til dette formål blev der i forbindelse med den samlede parlamentsombygning installeret en adgangssluse fra Wanzl ved indgangen. Galaxy Gate 1.1 giver autentificerede medarbejdere kontrolleret og uhindret adgang til bygningen og sparer samtidig personale", forklarer Daniel Elsner, ansvarlig projektleder hos Wanzl Østrig. Medarbejdernes adgang til bygningen sker fuldautomatisk ved hjælp af ansigtsgenkendelse. Efter en enkelt oplæring med fotoregistrering kan medarbejderne takket være ansigtsgenkendelsen via Galaxy Gate 1.1 gå ind i bygningen uden tidsspilde. Alternativt kan anlægget åbnes af sikkerhedspersonalet ved hjælp af RFID-kort eller et manuelt betjeningspanel.

© Parlamentets direktion/Michael Buchner

Barrierefrit og de højeste sikkerhedsstandarder

Galaxy Gate 1.1 har en gennemgangsbredde på 90 cm og er dermed også egnet til kørestole, uden barrierer. Under renoveringen af parlamentsbygningen var der særligt fokus på tilgængelighed. Den brede passage i adgangsslusen fra Wanzl opfylder disse krav. Sikkerhedsteknisk overbeviser adgangsslusen med sine 1.800 mm høje ESG-svingarme, som i kombination med en loftsensor forhindrer manipulationsforsøg, som f.eks. at uautoriserede personer går igennem, og at folk holder gaten åben, kryber under den eller skubber den op. Alle disse overtrædelser vil blive rapporteret. I nødsituationer sørger den omgående afbrydelse af åbne- eller lukkebevægelsen for at beskytte personer eller genstande. "Det østrigske parlament er et vigtigt statsligt organ, og derfor gælder der særligt strenge sikkerhedsstandarder i bygningen. Ved konstruktionen og monteringen af Galaxy Gate 1.1 blev der taget højde for de høje sikkerhedskrav i hvert eneste trin – en udfordrende opgave, der blev løst af vores tværnationale ekspertteam fra Wanzl Østrig og Tyskland", forklarer Daniel Elsner og fortsætter: "For eksempel blev adgangsslusen sikkerhedsteknisk integreret i parlamentets netværk ved hjælp af direkte kabelføring af alle monterede komponenter. Desuden er adgangssystemet tilsluttet brandalarmanlægget. I tilfælde af alarm bliver det strømløst. Det betyder, at svingarmene forbliver åbne som flugtveje."

© Parlamentets direktion/Michael Buchner

Tidløst design i en fredet bygning

Ud over den omfattende modernisering blev der i forbindelse med renoveringen af den fredede bygning lagt særlig vægt på at bevare parlamentsbygningens arkitektoniske substans. På grund af gulvets beskaffenhed blev adgangsslusen fra Wanzl derfor fastgjort til gulvet på specialfremstillede monteringsplader. Galaxy Gate 1.1 passer desuden fint ind i indgangsområdet med det tidløse og stilfulde kabinet i rustfrit stål og spærreelementerne i ESG-glas. Adgangssystemerne sikrer også med LED-belyste glaselementer, at det er nemt at se adgangstilladelsen. Den fuldautomatiske og brugervenlige Galaxy Gate 1.1 fra Wanzl løfter dermed både sikkerheds- og designaspektet for adgangen til parlamentsbygningen til et nyt niveau.

© Parlamentets direktion/Johannes Zinner

Færdiggørelse af et århundredeprojekt

"Design, funktionalitet, kompetent udførelse og service – det var de kriterier, som Wanzl blev valgt ud fra. Vores lokale, operative team i Wien og den høje kvalitet af Access-produkterne fra Wanzl spillede også ind i tildelingen", fortæller Daniel Elsner om tildelingen af projektet. "Hos Wanzl er vi meget glade for, at vi måtte være en del af dette yderst komplekse og unikke projekt. Dette århundredeprojekt, renoveringen af den østrigske parlamentsbygning, forløb over en flerårig periode. Wanzl var involveret i det og implementerede det tilfredsstillende, i tæt samarbejde med sin projektpartner og systemintegrator PRONOVUM, indtil genåbningen i begyndelsen af 2023."